<VTK 51/1> Efterhånden som din samvittighed er blevet vakt af Helligånden, vil du i nogen grad have indset syndens syndighed, dens magt, dens ondskab, dens smerte, og du ser på den med afsky. Du føler, at synden har skilt dig fra Gud, og at du er i trældom under det ondes magt. Jo mere du kæmper for at frigøre dig, jo mere indser du din hjælpeløshed. Dine bevæggrunde er urene, dit hjerte er ondt. Du ser, at dit liv har været lutter egenkærlighed, og du længes efter tilgivelse, længes efter at blive renset og frigjort. Hvordan kan du opnå at komme i overensstemmelse med Gud og blive ham lig?

<VTK 51/2> Du trænger til fred til at mærke Guds tilgivelse, fred og kærlighed. Den fred kan penge ikke købe, klogskab kan ikke skaffe den, visdom ikke opnå den. Du kan aldrig vente at tilegne dig den ved egne bestræbelser. Men Gud tilbyder dig den som gave, "uden penge, uden vederlag". Es 55,1. Den tilhører dig hvis du blot vil udrække din hånd og gribe den. Herren siger: "Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld." Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre." Es 1,18; Ez 36,26.

<VTK 52/1> Du har bekendt dine synder og af hjertet afstået fra dem. Du har besluttet at give dig selv til Gud. Gå da til ham og bed ham om at aftvætte dine synder og give dig et nyt hjerte. Tro så, at han gør det, fordi han har lovet det. Dette er, hvad Jesus lærte, da han var her på jorden, at den gave, Gud lover os er vor, når vi tror at vi får den. Jesus helbredte folkets sygdomme, når de troede på hans kraft. Han hjalp dem i de ting de kunne se, og gav dem således tillid til ham angående de ting, de ikke kunne se ledte dem til at tro på hans magt til at forlade synd. Dette sagde han tydeligt, da han helbredte den værkbrudne mand. "Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder, da siger han til den værkbrudne: Stå op, og tag din seng og gå til dit hus." Matt 9,6. Således siger også evangelisten Johannes, idet han taler om Kristi mirakler: "Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn." Joh 20,31.

<VTK 52/2> Af Bibelens enkle beretning om, hvordan Jesus helbredte de syge, kan vi lære noget om, hvorledes vi skal tro på ham for at få syndsforladelse. Lad os huske skildringen af den syge mand ved Bethesda. Den stakkels mand var ganske hjælpeløs og havde ikke kunnet bruge sine lemmer i 38 år. Men Jesus bød ham: "Stå op tag din seng og gå." Joh 5,8, Den syge kunne have sagt: "Herre, dersom du vil helbrede mig, vil jeg adlyde dine ord." Men nej, han troede Jesu ord, han troede, at han var helbredt, og han efterkom straks Frelserens befaling. Han besluttede at gå, og han gik. Han handlede på Kristi ord, og Gud gav ham styrke. Han var blevet rask.

<VTK 52/3> På samme måde lider du under syndens sygdom, Du kan ikke sone dine tidligere synder, du kan ikke forandre dit hjerte og gøre dig selv hellig. Men Gud lover at gøre alt dette for dig ved Kristus. Du tror dette løfte, du bekender dine synder og giver dig selv til Gud. Du beslutter at tjene ham. Og lige så vist som du gør dette, vil Gud opfylde sit ord på dig, Dersom du tror forjættelsen, tror, at du har fået tilgivelse og er blevet renset, så gør Gud dette til en virkelighed: Du bliver helbredt, ligesom Jesus gav den værkbrudne mand kraft til at gå, da denne troede, han var helbredt. Det er sådan, hvis du to det.

<VTK 53/1> Vent ikke, til du føler, at du er helbredt, men sig: "Jeg tror det; det er sket, ikke fordi jeg føler det, men fordi Gud har lovet det."

<VTK 53/2> Jesus siger: "Alt, hvad I beder om og begærer, tro, at I har fået det, så skal det ske eder." Mark 11,24. Der er knyttet en betingelse til dette løfte, nemlig at vi bede i overensstemmelse med Guds vilje. Men hans vilje er at rense os fra synd, at gøre os til Guds børn og sætte os i stand til at leve et helligt liv. Derfor kan vi bede om disse velsignelser og tro, at vi får dem, og takke Gud for, at vi har modtaget dem. Vi har den forret at kunne gå til Jesus og blive renset og stå for loven uden skam eller samvittighedsnag. "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus." Rom 8,1.

<VTK 53/3> Efter denne erfaring er I ikke eders egne. I er dyrekøbte, I er ikke forløste "med forkrænkelige ting, sølv eller guld ... men med Kristi dyrebare blod, som et lydefrit og uplettet lams." 1Pet 1,18-19. Ved denne enkle handling, at du har givet dig til at tro på Gud, har Helligånden frembragt et nyt liv i dit hjerte. Du er et barn, som er født ind i Guds familie, og han elsker dig, som han elsker sin søn.

<VTK 54/1> Når du nu har overgivet dig til Jesus, træk dig da ikke mere tilbage. Gå ikke bort fra ham, men sig dag efter dag: "Jeg hører Kristus til, jeg har givet mig til ham." Bed Gud om at give dig sin ånd og at bevare dig i sin nåde. Ligesom du ved at give dig til Gud og tro på ham blev hans barn, således bør du også leve i ham. Apostelen siger: "Derfor, ligesom I har modtaget Kristus Jesus, Herren, så vandrer i ham." Kol 2,6.

<VTK 54/2> Der er dem, der synes at mene, at de må stilles på prøve og bevise for Herren, at de er omvendt, før de kan gøre fordring på hans velsignelse. Men de kan tage imod Guds velsignelse allerede nu. De må have Guds nåde, Kristi ånd til at hjælpe dem i deres svaghed, ellers kan de ikke modstå det onde. Det er Jesu ønske at vi skal komme til ham, som vi er: syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi må komme med al vor svaghed, vor dårskab, vor syndighed og i anger kaste os ned for hans fødder. Det er hans ære at indeslutte os i sin kærligheds arme, at forbinde vore sår og rense os fra al urenhed.

<VTK 54/3> På dette punkt er der tusinder, som tager fejl. De tror ikke, at Kristus tilgiver dem personlig. De tager ikke Gud på hans ord. Men enhver, der adlyder betingelsen, har den forret at vide med sig selv, at Gud i nåde har forladt enhver synd. Jag den tanke bort, at Guds forjættelser ikke tilhører dig. De tilhører enhver angrende synder. Styrke og nåde gives os gennem Kristus, og tjenende engle bringer dem til enhver troende sjæl. Ingen er så syndig, at han ikke kan finde styrke, renhed og retfærdighed i Jesus, som døde for ham. Kristus længes efter at afføre dem deres synd besmittede klæder og iføre dem sin retfærdigheds hvide klædebon. Han byder dem leve og ikke dø.

<VTK 55/1> Gud handler ikke således med os, som dødelige mennesker handlet mod hinanden. Hans tanker er fulde af barmhjertighed, kærlighed og den ømmeste medlidenhed. Han siger: "Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker, og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade." Jeg slettede som tåge din misgerning og som en sky dine synder." Es 55,7; 44,22.

<VTK 55/2> "Thi jeg har ikke lyst til nogens død, lyder det fra den Herre, Herren. Omvend eder derfor, så skal I leve!" Ez 18,32. Satan står færdig til at stjæle Guds dyrebare forsikringer fra os. Han vil, om han kan, tage enhver lysstråle og alt håb fra sjælen; men du må ikke tillade ham at gøre dette. Lyt ikke til Fristeren, men sig: "Jesus døde for at jeg skal leve; han elsker mig og vil ikke have, at jeg skal fortabes. Jeg har en medlidende Fader i himmelen, og skønt jeg har forkastet hans kærlighed, skønt jeg har bortødslet de velsignelser, han har givet mig, vil jeg stå op og gå til min Fader og sige: Fader! Jeg har syndet imod himmelen og mod dig og er ikke længere værd at kaldes din søn. Gør mig som en af dine daglejere." Lignelsen fortæller dig, hvorledes den fortabte søn vil blive modtaget. "Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om halsen og kyssede ham." Luk 15,18-20.

<VTK 55/3> Men selv denne lignelse hvor gribende den end er, kan ikke fuldstændig udtrykke vor himmelske Faders uendelige barmhjertighed. Herren erklærer ved profeten: "Jeg elskede dig med evig kærlighed, drog dig derfor i nåde." Jer 31,3. Medens synderen endnu er langt fra Faderens hus og bortødsler sin formue i et fremmed land, længes Faderens hjerte efter ham, og enhver længsel, der vækkes i sjælen efter at vende tilbage til Gud, er blot Åndens venlige kalden, som søger at overtale formane og drage den vildfarende til Faderens kærlige hjerte.

<VTK 56/1> Kan du med Bibelens rige løfter for øje give, tvivlen rum? Kan du tro, at Herren, når den arme synder længes efter at vende tilbage og forsage sine synder med strenghed vil hindre ham i at komme til ham med sin anger? Bort med en sådan tanke! Intet kan skade din, sjæl mere end at nære sådanne begreber om din himmelske Fader. Han hader synd, men han elsker synderen, og i Kristus gav han sig selv, for at alle der vil, kan blive frelst og opnå evig salighed i herlighedens rige. Kunne han have brugt ømmere og kraftigere ord for at udtrykke sin kærlighed til os end dem, han har valgt? Han vidner: "Glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, had hun har under hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer dig ej." Es 49,15.

<VTK 56/2> Se op, du, som tvivler og skælver; thi Jesus lever for at træde frem for dig. Tak Gud for, at han gav sin kære søn, og bed om, at han ikke må være død forgæves for dig. Ånden indbyder dig i dag. Kom med hele dit hjerte til Jesus, så kan du gøre fodring på hans velsignelse.

<VTK 56/3> Når du læser forjættelserne, så husk på, at de er udtryk for en usigelig kærlighed og medlidenhed. Den evige kærligheds ømme hjerte er vendt mod synderen med ubegrænset barmhjertighed. "Vi har forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse, efter hans nådes rigdom." Ef 1,7. Ja, tro blot, at Gud er din hjælper. Han ønsker at genoprette sit billede i mennesket. Når du kommer til ham med bekendelse og anger, vil han komme nær til dig med miskundhed og tilgivelse.